Barcelona 2000
|
Barcelona 2000 |
|
| Uge 41 blev Barcelona invaderet af 2.a fra Gladsaxe Gymnasium. 21 piger og 6 drenge + de to turledere Kenn og Søren. Program fra turen. Historier fra turen. Billeder fra turen. Hvis i kommer med en CD-R kan jeg give jer ca. 100 billeder fra turen.
Nogen fandt jo hurtigt ud af at det var et rutefly vi var med og man så derfor bare kunne bede stewardessen om noget at drikke (også selvom man ikke var tørstig). Det var HF-erne, der blev mest højrøstede af det. I Lufthavnen tog nogen en taxi, andre (mange andre) tog lufthavnsbussen. Vi var så mange, at hvis man trak vejret var der en der råbte: " Lad være at skubbe". Der var jo temmelig langt fra der hvor vi blev sat af og til hotellet, specielt når kortlæseren var blind og visse af eleverne havde kufferter med der larmede infernalsk når de trak dem hen over jorden. Indlogeringen på Hotel Comercio på hjørnet af Escudellers og Zurbano var lidt kaotisk da vi skulle have Simon placeret uden at receptionisten opdagede, at vi var en person for meget. Men det lykkedes, da der altid er plads til en til i en dobbeltseng. Den første aften var der nogen der spiste spansk, andre spiste dansk eller var det McD. Alle drak i hvert fald spansk og de fleste gjorde det på "øen", MareMagnum, hvor billetterne faldt som manna fra himlen. De gav os gratis adgang til de 6 diskoteker og den anden drink var gratis. Kunne vi så bare have nøjedes med den anden drink. Det blev lidt sent, men det var hyggeligt. Et af diskotekerne blev hurtigt stamdansested for nogle. En (og jeg nævner ikke nogen navne) blev dog allerede anden aften nægtet indgang. Kenn forsøgte at trøste og bad ham bruge sin energi på nogle armbøjninger i stedet. Det blev til ½. Så skvattede han og fik et blåt øje. Det rådede tøserne bod på, og sminkede ham, så han blev smuk og lækker, så lækker at diskoteket igen ville lukke ham ind. Una cerveza, por favor. Eller var det red bull og vodka. Noget gjorde i hvert fald at folk var i stand til at danse til de ufattelig hurtige rytmer nogen kalder techno, endda på et podie, der er beregnet for rigtige dansepiger i let påklædning. Hyggeligt. Et andet hyggeligt sted vi hang ud var den Irske Pub, hvor der var levende musik og storskærm, så man kunne vælge om man ville være en festdræber og se fodbold, eller man ville være en festdræber og synge med på de gamle kendte swingere. Vi fik desværre ikke dykket pga regnvejret og det er jo egentlig lidt underligt for vi var vel også blevet våde af at dykke eller hvad? Men så fik vi set noget særpræget arkitektur af Gaudi og andre. Specielt interessant var turen til Sagrada Familia. Vel nok Gaudis mest interessante arbejde, som heller ikke er færdig endnu. Montjuic bjerget var også gåturen værd, men nogen synes nok, at det grønne græs på Camp Nou var hele ugen værd. Lørdag morgen klokken 5.30 skulle vi mødes i receptionen. Der var enkelte der ikke var kommet hjem fra byen endnu og andre var enten bombet i hovedet fordi de lige var stået op, fordi de slet ikke havde sovet eller fordi de havde indtaget for meget alkohol. Derfor valgte turlederen ikke at udlevere passene og billetterne, men beholdt dem i hans rygsæk. Vi begav os mod Metroen, hvor vi tog undergrundsbanen til den nærmeste banegård. Her skulle vi igen købe billetter, så derfor var vi lidt sent på den. Derfor gav Kenn rygsækken (med pas og billetter) til Søren, som så skulle tage nogle af eleverne med det første tog. Det nåede de bare aldrig, for i mellemtiden blev rygsækken stjålet. Vild panik. For ingen havde set af hvem og hvor. Det gav nogle kaotiske timer, hvor Kenn med 10 % spansk og 90 engelsk bl.a. skulle overbevise en lufthavnsbetjent, der kun kunne 2 % engelsk, at det nok var smartest at få de 26 levende lig sendt ud af Spanien. Historien endte lykkeligt idet politiet fandt tasken igen med alle passene, billetten, Kenns Dolce Gabbana solbriller og 2 microharddiske. Det eneste der var stjålet var et blødt brilleetui og en mobiltelefonlader. Den person, der havde hugget tasken, skulle nok overveje at læse vider til tyv. Flyturen hjem var problemfri, men larmende. Mange sov, mange ssssnorkedeeee. Tak for en rigtig hyggelig tur. Kenn.
|
