Bent

[Op]
[Thomas]
[Julie]

Bent Søndergård Madsen blev født d. 2. maj 1931 på gården Højbo i Grædstrup ved Brædstrup. Forældrene er Thomas og Julie, og Bent er den ældste i søskendeflok på 3 (Knud og Grethe).

Bent blev gift d. 6. september 1957 med Ketty Marie Olesen og sammen har de seks børn (Kenn, Lene, Mona, Helle, Inge og Berit). Her kan du læse udpluk fra hans livsforløb og her er nogle billeder. Bent døde efter en operation på Skejby Sygehus d. 13/9-1996.

Billeder fra Bents liv:

Bents livshistorie:

Bent var fra fødslen en køn og kvik dreng, der selvfølgelig blev forkælet. Han var meget lærenem og noget af hans første legetøj var en  lille grå gummihund. Så blev Grethe født (10/6 1933) og Bent var i starten meget misundelig på hende, men var så god til selv at finde op ad trappen til Bedstemor, som så fandt et eller andet han kunne trøste sig med.

Grethe voksede sig hurtigt så stor at hun blev en god legekammerat til Bent. De fik blandt andet et par kaniner, som egentlig var Bents, og Grethe fik lov at plukke græs og mælkebøtter til dem.

Så kom Knud i 1937 og han var stor fra fødslen af. Til tider fik Bent og Grethe lov at passe ham, hvis hun skulle et ærinde.

De havde fået en lille hjulbenet dværghøne, som absolut ville lægge sit daglige æg på Knuds hovedpude. Det syntes Knud selvfølgelig var helt i orden, men ikke rigtigt efter mor Julies hoved.

Legetøj var der ikke meget af før krigen, men det var utroligt så mange muligheder der kunne være i en lille sten med hul i. Den kunne udmærket være en ko den ene dag og næste dag en bjørn der var meget farlig.

Der var ingen grænser for hvad en papkasse kunne bruges til. De kunne være en rigtig flot villa med flotte vinduer, store stuer og værelse til hvert barn. Det var fjernt fra den virkelighed de kendte, hvor de 3 lå i hver sin tremmeseng i Thomas og Julies soveværelse. Om aftenen var Bent god til at fortælle Grethe (og lidt Knud, da han var meget yngre) om det han havde lært i skolen og ellers havde oplevet. Og så pludselig blev der helt stille og de sov.

Det var en stor begivenhed da Thomas´ søster Thilde fra Horsens kom med en stor bold til børnene. Så var der stor glæde. Så blev der spillet bold. Det var også et trækplaster for drengene fra byen (Grædstrup) kom meget op til Højbo for at spille fodbold.

Bent var flink og flittig i skolen. Han var nok altid en af de bedste i klassen og han var meget lærenem. Han var derfor også en slag "fører" for drengene henne i byen. Så de fandt ofte op til Højbo, hvor der blev leget røvere og soldater og ofte tog de på ekspeditioner til de gamle tilgroede gravhøje, der er mange af i egnen omkring Grædstrup. Efter et sådant togt en dag kom 6-7 møgbeskidte drenge ind på gårdspladsen, trætte, men utroligt stolte af deres trofæ, en 60-70 cm lang død hugorm over en træpind. "Mor se hvad jeg har fanget" 

Mor Julie mener også at Bent var populær hos pigerne, og han hjalp dem ofte med deres hjemmeopgaver.

Det skete at Bent og Grethe var et par dage hos faster og farbror i Horsens. Det store højdepunkt her var hvis de kom en tur i biografen.

En anden glædelig begivenhed i Bents drengeår, var når fætrene fra "Vesterhåb" ved Bryrup kom på besøg. De var 5 og den yngste var på Bents alder. Så blev der rigtig leget på græsplænen og Thomas var med. Han lærte dem mange lege, bl.a. nogle hvor der skulle prøves kræfter.

Efter sådanne heftige lege var det en fornøjelse at komme ind til bedstemor og onkel og tante og få noget at spise

Børnene fik ikke lommepenge, men det var en stor ting når de fik 2 ører til en slikkepind eller 5 ører til en pose bolcher, til delibg naturligvis.

Så var det en ekstra fornøjelse når deres fætter fra Horsens (Jørgen) kom samtidig med fætrene fra Vesterhåb. Han fik nemlig lommepenge, og han kunne finde på at købe en hel kasse fuld med slikkepinde. Og så var han dagens mand når han begyndte at dele ud.

Bent var også flittig derhjemme. Han var specielt god til at kløve brænde. Opvarmningen i Højbo foregik ved hjælp af en kakkelovn, og der skulle bruges træ og tørv for at få varme. Træet blev købt i skoven og så blev det kørt hjem med hestevogn, hvor det skulle saves i passende stykker for at kunne komme i kakkelovn og komfur. Bent kunne godt lide at kløve brænde men en dag gik det grueligt galt. Julie gik i køkkenet da Bent kom løbende ind med tommelfingeren så langt inde i munden som den kunne komme, og han sagde næsten helt uforståeligt. "Jeg har hugget mig meget". Julie fortæller, at blodet løb ud af munden på ham og ned ad armen. Julie greb et rent viskestykke og pakkede hånden ind så godt hun kunne. "Vi må til lægen nu, hvis vi kan komme derover" sagde Julie. Der havde nemlig været kraftigt isslag, og doktoren kunne f.eks. ikke køre til deres meget syge nabo. Han havde prøvet, men istappe på græsstråene var så skarpe, at skar hestenes ben til blods da han prøvede at komme derover. Lægen kunne altså ikke komme til Højbo. Så Bent og Julie måtte gå over til lægen og de brugte Cyklerne til at støtte sig til. Det var en frygtelig tur, men de kom derover og fingeren blev syet til. Lægen ville have haft Bent indlagt, men Bent ville med hjem. Han fik et par piller og klagede sig ikke en eneste gang selv om turen hjem var lige så frygtelig som udturen.

Under krigen var der på et tidspunkt rationering på forskellige varer. Hvis man f.eks. skulle have mel, sukker eller rugbrød skulle man bruge rationeringsmærker. En vinterdag, hvor der  lå et fint jævnt lag sne overalt og solen skinnede skulle Bent gå i Brugsen i Grædstrup. Han fik en kurv med Brugsbogen (til rabatmærker) hvori rationereingsmærkerne lå. Han gik mod Brugsen langs med hækken og over naboens mark. Der gik et stykke tid, så kom Bent tilbage og var rigtig ked af det, for der var sket det forfærdelige, at et vindpust havde fået bogen til at åbne sig og sukkermærkerne var fløjet ud over markerne. Både Julie og Bent var meget kede af det, men efter at have ærgret sig lidt fik de en god ide. Julie lavede nogle stykker papir på størrelse med rationeringsmærkerne og så gik de ud på marken og på sporene i sneen kunne de se hvor Bent var stoppet. Efter et kort stykke tid kom en ny vind og tog de små lapper papir. Julie og Bent løb efter dem og de faldt til jorden ved nogle halmstrå og lige ved siden af lå rationeringsmærkerne. Genialt.

Som teenager fik Bent arbejde på lageret i Brugsen, og på grund af hans flid og imødekommenhed kom han i lære samme sted. Men der kom lidt kurer på tråden så købmanden skaffede ham en ny læreplads i Østbirk, hvor han også blev udlært.

Bent gik i Grædstrup Centralskole, hvor han bl.a. pralede af, at have gået på hænder fra gymnastiksalen og op til klasseværelset. Han har også fanget den hugorm der står i biologilokalet. Han blev senere handelsuddannet, dels i Grædstrup og dels i Østbirk. Han aftjente i 1951-52 sin værnepligt i København og Viborg og havde derefter plads som kommis forskellige steder, bl.a. i Kølkær, hvor han mødte Ketty og i København.

I 1958 købte han en frugt-, grønt- og blomsterforretning på Sanatorievej 19 i Silkeborg. Han renoverede lejligheden som hørte til denne forretning medens Ketty og Kenn boede et par måneder hos Julie i Grædstrup. Da et tilknyttet mejeri til ejendommen skulle bruge ejendommen blev der bygget en ny forretning til Bent længere nede af gaden. Han investerede i yderligere en grønt- forretning (Erica: Lyngbyvej 13) og en fiskeforretning på Lyngbyvej i Silkeborg mens de flyttede i hus på Skolegade. Bent havde købt en ejendom, der bestod af et forhus og et baghus. Det forreste blev lejet ud og familien flyttede selv ind i baghuset.

I 1962 købte han en grøntforretning med tilhørende bolig i Alderslyst i Silkeborg og her blev Helle født. 

I 1963 rykkede familien rødderne op og flyttede til Horsens da Bent ville forsøge en ny branche. Han købte en købmandsforretning på Spedalsø i Horsens. Samtidig investerede han i ekstra købmandsforretning ved havnen i Horsens. Forretningen på Spedalsø solgte han så til en ven (Peter), der havde en taxaforretning og lavede købmandsforretningen om til taxacentral. Pengene fra salget brugte han til en ejendom i Hornsyld, en lille landsby lidt syd for Horsens. Her bragte han familien til og her blev Inge født i 1965.

I 1965 købte han et stort dobbelt familiehus på Fabriksvej 99 i Horsens, og familien flyttede igen til Horsens, hvor de boede på 1. salen og lejede stuen ud. 

I 1966 købte han savværket Svinget 9 i Holstebro og tjente en del penge på at levere trækasser til den nordjyske fiskeindustri. Her blev Berit født. Han totaltrenoverede fabrikken, der også rummede familiens privatbolig, og bl.a. andet installerede han i et stort fyr, der kunne brænde savsmuld. En smed havde svejset nye rør til varmefremføring, hvilket desværre resulterede i at hele fabrikken brændte ned til grunden. Hans forsikringsmand havde en aftale med Bent lørdag morgen kl. 9, for at omforsikre den "nye" fabrik. Fabrikken brændte ned kl. 6. Uheldet var total, idet Jysk Telefonselskab havde været hos Brændvæsenet om fredagen for at installere ny alarm, men havde glemt at koble det til, så da Bent ville have fat i brandvæsenet kunne han ikke komme igennem på 000. Resultatet blev, at hjælpen først nåede frem da det var for sent.

Efter branden i Holstedbro flyttede familien til en kælderlejlighed i byen.

I 1969 flyttede Bent med familien til en lejlighed i boligkomplekset Rundhøj på Rundhøjalle i Århus.