Fedt
Startside Op Kulhydrater Proteiner Fedt

[Op]

 

Fedtstoffernes tre hovedgrupper

Fedtstoffer findes i tre forskellige former, nemlig triglycerider, fosfolipider og steroler. Disse navne er de biokemiske betegnelser for grupperne af fedtstoffer.

De fleste lærebøger beskriver normalt fedtstoffer som naturligt forekommende organiske forbindelser, der normalt er let-opløselige i organiske opløsningsstoffer som hydrocarboner, chloroform, benzen, æter og alkoholer.

En mere korrekt definition er at begrænse fedtstofferne til fedtsyrer og deres naturligt afledede (estere eller amider).

Fosfolipider ligner tri-glycerider, men i stedet for den ene af de yderste fedtsyrer er der påhæftet en fosfatgruppe samt en base. Det giver molekylet nogle særlige egenskaber. Fosfolipider er vigtige for alle cellefunktioner, da membranen rundt om alle celler er opbygget af dem. Fosfolipider er derfor vidt udbredt og indtages i føden gennem blandt andet kød og æg.
Steroler er en gruppe voksagtige fedtstoffer der udover kolesterol som det mest kendte omfatter visse hormoner samt forstadier til D-vitamin. Kolesterol findes navnlig i blandt andet kød, mælk, æg og smør.
Fedtsyrer er lange kæder af kulstof-atomer med en syregruppe i den ene ende. De indholder et varierende antal kulstof-atomer (normalt et lige antal), og herudover kan de have én eller flere dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstof-atomer.

 
Mættede fedtsyrer

En mættet fedtsyre (SFA) er en fedtsyre, der ikke indeholder nogle dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstof-atomer. Jo flere mættede fedtsyrer, der er i et fedtstof, jo mere fast er fedtstoffet.
Mættede fedtsyrer findes hovedsageligt i animalsk fedt, herunder også mælkefedt (smør, ost med mere).
 

Umættede fedtsyrer

Umættede fedtsyrer indeholder dobbeltbindinger mellem kulstof-atomerne. Mono-umættede fedtsyrer (MUFA) indeholder én dobbeltbinding, og poly-umættede fedtsyrer (PUFA) indeholder to eller flere dobbeltbindinger. Jo mere umættet et fedtstof er, jo mere flydende er det.

Umættede fedtsyrer inddeles i familier afhængig af placeringen af den sidste dobbeltbinding i molekylet. Det er hovedsagelig tre fedtsyrefamilier, der har interesse, nemlig Omega-3-fedtsyrer, Omega-6-fedtsyrer og Omega-9-fedtsyrer. Se også tabel 1 nederst på siden.

De underligt klingende navne er en systematisk kemisk navngivning for, hvordan molekylet er bygget op.

Triglycerider eller Triacylglycerider

er sammensat af glycerol og 3 fedtsyrer,

der kan være mættede eller umættede.