Introduktion til fysiologien

I. Fysiologi er læren om hvordan celler, væv og organer fungerer.

A. I fysiologien er begreber som årsag og effekt det centrale.

B. Viden om fysiologiske mekanismer er opnået gennem forsøgsresultater fra eksperimentelle studier.

II. Den fysiologiske videnskab har overlap til kemien og fysikken, og deler viden med de beslægtede videnskaber patofysiologi og komparativ fysiologi.

A. Patofysiologi beskæftiger sig med funktionen af sygdomme og beskadigede organer. Dette baseres på, hvorledes normale systemer fungere, som netop er fysiologiens fokus.

B. Den komparative fysiologi er studiet af alle andre dyr end mennesket, og deler meget viden med den humane fysiologi.

I. Homeostase refererer til den dynamiske konstans i vores indre miljø.

A. Homeostase opretholdes gennem mekanismer der virker ved negativ  feedback.

1. Et negativt feedback kræver (1) en sensor (føler) der kan registrere en ændring i det interne miljø og (2) en effektor som kan aktiveres af sensoren.

2. Ved et negativt feedback medfører en reaktion fra effektoren en ændring i det interne miljø, som kompenserer for de oprindelige ændringer, som sensoren registrerede i det interne miljø.

B. Positivt feedback forstærker ændringer og kan være en del af en overordnet negativ feedback mekanisme.

C. Nervesystemet og det endokrine system yder en fintfølende regulering af andre system og bidrager til opretholdelsen af homeostasen.

D. Hormonsekretionen stimuleres af specifikke kemiske stoffer og hæmmes af negativ feedback mekanismer.

II. Effektorer virker antagonistiske for at bibeholde slutresultatet mod at ændres i en anden retning.

I. Kroppen består af fire primære væv: muskel- nerve, epithel- og bindevæv.

    A. Der er tre typer af muskelvæv: skelet-, hjerte- og glat muskulatur.

1. Skelet- og hjertemuskulatur er stribet.

2. Glatte muskelceller findes i væggene af de indre organer.

B. Nervevævet består af nerveceller (neuroner) og støtteceller.

1. Neuroner er specialiserede til at kunne danne elektriske impulser.

2. Støtteceller giver neuroner både anatomisk og funktionel støtte.

C. Epithelvæv inkluderer membraner og kirtler.

1. Epitheliale membraner dækker og afgrænser kroppens overflade og cellerne er tæt forbundne af komplekse bindinger.

2. Epitheliale membraner kan være simple eller flerlaget.

3. Exokrine kirtler, som secernerer til udførselsgange, og endokrine kirtler, som mangler udførselsgange og derfor secernerer deres produkt til blodbanen, er afledet ud fra epitheliale membraner.

 D. Bindevæv er karakteriseret ved store intercellulære rum, som indeholder ekstracellulær materiale.

1. Bindevævet inkluderer undertyper, som løst bindevæv, fibrøst bindevæv, fedtvæv og andre.

2. Brusk-, ben- og blodvæv er klassificeret som bindevæv, fordi der er meget plads mellem cellerne og der er meget ekstracellulær materiale mellem dem..

 II. Organer er strukturenheder, som er sammensat af mindst 2, men normalt alle fire primære væv.

A. Huden er et godt eksempel på et organ.

1. Epidermis er et flerlaget keratiniseret epithel, hvis funktion er at beskytte underliggende strukturer og samtidig producerer D- vitamin.

2. Dermis er et eksempel på løst bindevæv.

3. Hårfollikler, og svedkirtler er exokrine kirtler, som befinder sig i dermis.

4. Sensoriske og motoriske nervefibre løber i mellem dermiscellerne og innerverer sensoriske organer og glat muskulatur.

 B. Organer som er lokaliseret i forskellige områder af kroppen og som udfører relaterede funktioner grupperes i systemer. Eksempler på systemer er: det cirkulatoriske system, fordøjelsessystemet og det endokrine system

III. Kropsvæskerne inddeles i to større afdelinger.

A. Intracellulærvæsken refererer til væsken inde i alle celler.

B. Extracellulærvæsken refererer til væsken uden for cellerne og dette underinddeles i plasma (væsken i blodet) og vævsvæsken.