Hormoner
Startside Op Immunologi Nervefysiologi Hormoner

[Op]

  1. Generelt
  2. De endokrine kirtler
  3. De enkelte hormoner
  4. Placeringen af de endokrine kirtler

 

Generelt:

Endokrinologien beskæftiger sig med det kemiske kommunikations system som varetager kontrol over et stort antal fysiologiske processer i kroppen.

Det første trin i forståelsen af endokrinologien er betydningen af de biologiske termer hormon, receptor og målcelle., og derefter forståelse for hvorledes den kemiske kommunikation er kontrolleret.

Hormoner er kemiske budbringere som secerneres til blodet eller ekstracellulærvæsken af en type celler og som derefter påvirker funktionen af andre celler.

De fleste hormoner cirkulerer i blodet og kommer derved i i teorien kontakt med alle kroppens celler. Det er imidlertid sådan, at a et bestemt hormon normalt kun påvirker et begrænset antal celler, som kaldes  målceller. En målcelle reagerer på et et bestemt hormon fordi den indeholder receptorer for dette specielle hormon.

Hormoner kan underinddeles i 5 funktionelle områder:

  1. homeostase eller opretholdelse af fysiologiske forhold
  2. vækst og udvikling
  3. reproduktion
  4. energi produktion, oplagring og brug
  5. adfærd

Hormonerne kan inddeles i to kemiske hovedklasser:

1. Steroider (hos hvirveldyrene syntetiseres de fra cholesterol af  binyrebarken, testiklerne, ovarierne og placenta)

(eksempler: cortisol, estradiol)

2. non-steroiderne

- aminer dannet fra aminosyrer (epinephrin,  norepinephrin, histamin og serotonin)
- peptider (oxytocin, ADH)
- proteiner (vækst-hormon, insulin)
- glycoproteins (FSH, TSH)

Hormon- interaktionen med cellen afhænger af hvilken kemisk hovedklasse hormonet kommer fra.

  1. polypeptider og protein hormoner (animation)
    bulletvirker på en receptor placeret i celle membranen (f.eks. en receptor for insulin) (se billede)
    bulletinteraktionen  får receptoren til at virke intracellulært så der produceres cAMP, cGMP eller inositol trifosfat (se billede)
    bulletcAMP eller cGMP aktiverer en protein-kinase, som så  phosphorylerer et andet protein (se billede)
    bulletherefter kan der forgå en kaskade  phosphoryleringer og aktiveringer andre proteiner
    bulletslutproduktet af denne aktivering er cellens respons
  2. steroid hormoner (animation)
    bulletsteroid hormoner er ligesom cholesterol fedtopløselige og derfor opløselige i cellemembranen
    bulletsteroider bevæger sig gennem celle membranen og ind i cytoplasmaet
    bulleti cytoplasmaet reagerer de med en specifik protein receptor
    bulletdet nu aktive receptor-hormon kompleks  bevæger sig ind i nucleus og fremkalder her en transskription af specifikke gener
    bulletde  proteiner der produceres af de transskriberede gener er så responset på hormonet

     

Placeringen af de endokrine kirtler:

De endokrine kirtler:

De største Endokrine Kirtler
Hypofysen
En lille kirtel på størrelse med en ært, der sidder godt beskyttet i en udhulning i kraniets bund under hypothalamus og hæftet til denne gennem hypofysestilken. Regulerer andre kirtlers funktion ved at secernere forskellige hormoner.
Skjoldbruskkirtlen (Thyroidea)
En af kroppens største kirtler. Den regulere brugen af næringsstofferne - kulhydrat, fedt og protein - i kroppen.
Biskjoldbruskkirtlerne (Parathyroid kirtlerne)
De mindste kirtler. De ligger sædvanligvis på bagsiden af henholdsvis  højre og venstre thyreoidealap, men kan være begravet i skjoldbruskkirtelvævet. De kontrollerer bruge af calcium og fosfor.
Bugspytkirtlen (Pancreas )
Tjener både fordøjelsessystemet (eksokrin del) og det endokrine system. Pancreas eksokrine del producerer ca 1½ liter enzymrig og basisk fordøjelsesvæske i døgnet, som udtømmes i duodenum (tolvfingertarmen). Den endokrine del producerer glukagon, insulin og somatostatin.
Binyrerne ( Glandulae suprarenales)
Sidder som en lille trekantet hat på hver sin nyre. Binyrebarken producerer mineralocorticoider (bl.a. aldosteron) i barkens yderste lag, glucocorticoider (bl.a. cortisol) i det midterste lag og androgener i det inderste lag. Binyremarven producerer katekolaminerne (adrenalin, nor-adrenalin og dopamin).
Gonaderne
Inkluderer ovarierne og testiklerne, som producerer henholdsvis østrogen, testosteron og andre hormoner der påvirker de sekundære kønskarakterer.

De forskellige hormoner:

Dannelsessted Hormon Mål Struktur Fysiologisk Effekt
Hypofysens forlap Follikkel-stimulerende
hormon (FSH)		 Ovarierne og Testiklerne Protein Hos kønsmodne kvinder virker FSH (sammen med LH) på folliklerne i ovarierne og stimulerer disse til at frigive østrogen. Hos kønsmodne mænd påvirker FSH  spermatogonierne og stimulerer (sammen med testosteron) disse til at danne sædceller.
Hypofysens forlap Luteiniserende hormon
(LH)		 Ovarierne og Testiklerne   Produktion af østrogen and progesteron
eller testosteron
Hypofysens forlab Prolaktin (LTH) Ovarierne og brysterne   Stimulerer mælkeproduktionen i brysterne
opretholder sekretionen af østrogen og progesteron af ovarierne
Hypofysens forlab Thyroidea stimulerende
hormon (TSH)		 Thyroidea   Stimulerer sekretionen af thyroidea hormon
Hypofysens forlab Adrenocorticotropic
hormone (ACTH)		 Binyre barkenAdrenal cortex   Stimulerer sekretionen af binyre bark hormoner
Hypofysens forlab Vækst hormon (GH) Generelt   Stimulerer vækst
Hypofysens forlab Melanocyte-stimulerende
hormon (MSH)		 Melanocyterne   Stimulerer fordelingen af pigmenet i kromatoforerne
Hypothalamus via hypofysens baglab Oxytocin Uterus og brystkirtlerne   Stimulerer kontraktion af livmoder og sekretion af mælk
Hypothalamus via hypofysens baglab Antidiuretisk hormon (ADH) Nyrerne   Stimulerer reabsorption af vand
Skjoldbrusk kirtlen Thyroxin triodothyroxin Generelt   Stimulerer metabolismen, vækst og udvikling
Skjoldbrusk kirtlen Calcitonin Knoglevæv   Sænker calcium koncentrationen i ekstracellulær-væsken. Øger calcium-lageret i knoglerne ved at hæmme nedbrydningen af knoglevæv.
Biskjoldbrusk kirtlen Parathyroidea hormon Knoglevæv, nyre og fordøjelseskanal   Øger blodets indhold af calcium ved at stimulere nedbrydning af benvæv
Binyrebarken Mineralocorticoider
(aldosterone)		 Nyrene   Opretholder natrium og fosfor balancen
Binyrebarken Glucoocorticoids
(cortisol)		 Generelt   Øger koncentrationen af glukose i blodet som adaptation til langvarig stress
Binyrebarken Dehydroepiandrosterone
(DHEA)		     Stimulerer sexlysten
Binyre marv Epinephrine
(adrenalin)		 Muskelvæv, lever   Stimulerer frigørelse af glukose som umiddelbar reaktion på stress
Binyre marv Norepinephrine Blodkar   Sammentrækning af blodkar
Øger hjertefrekvensen
Pineal gland Melatonin Gonads, pigment cells
other cells		   Kontrollerer biorythmerne
Indflydelse på reproduktionen
Pancreas
alpha celler		 Glucagon Leveren
fedtvævet		   Øger blodglukosekoncentrationen
Stimulerer glukoneogenesen
Pancreas
beta celler		 Insulin Generelt   Sænker blodglukosekoncentrationen
Stimulerer glykogen syntesen
Ovarierne Estrogen
estradiol		 Generlt
uterus		  

Udvikling/opretholdelse af de feminine kønskarakterer

Stimulerer væksten af livmoderslimhinden
Ovarierne Progestrogen Uterus
brystrene		   Stimulerer udviklingen af livmoderslimhinden
Ovarierne og
placenta		 Relaxin Pelvis ligamenterne   Afslapning af pelvis ligamenterne
Placenta Chorionic
gonadotropin		 Hypofysens forlap   Stimulerer frigivelsen af FSH og LH
Testes Inhibin Hypofysens forlap   Hæmmer frigivelsen af FSH
Testes Testosterone Generelt og kønsorganerne   Udvikler og vedligeholder kønskarakteristika
Igangsætter spermatogenesen
Tolvfingertarmens mucosa Sekretin Pancreas   Stimulerer sekretion af bugspyt
Tolvfingertarmens mucosa Cholecystokinin Galdeblæren   Stimulerer frigørelse af galde fra galdeblæren