Leddene

[Op]

ET LED

En overgang mellem to knogler, belagt med ledbrusk. Hvis et led ikke bevæges, sygner det hen.

Et led er en bevægelig overgang mellem 2 knogler. For at sikre god bevægelighed er de tilstødende knogleender belagt med ledbrusk. Ledbrusk er et helt specielt materiale, som består af enkelte bruskceller omgivet af en særlig bruskmasse. Der findes ingen kar eller nerver i ledbrusk, og bruskcellerne får deres næring ved indsivning af næringsstoffer og kommer af med deres affaldsstoffer ved udsivning, altså ved almindelig diddusion. Normale bevægelser af et led er med til at fremme denne ind- og udsivning i ledbrusken. Hvis et led i længere tid holdes fuldstændigt i ro, kan ledbruskens celler dø på grund af manglende næring og ophobning af affaldsstoffer. Hvis tilstrækkeligt mange bruskceller dør, går ledbrusken tabt, og der opstår slidgigt. Derfor skal man undgå stillesiddende arbejde og sørge for at dyrke motion dagligt.

Bruskcellerne producerer selv den bruskmasse, der omgiver dem. Bruskmassen består af vand, proteiner og sukkermolekyler. Vand udgør omkring 70% af bruskmassen. Når man ser bort fra vandet, består lidt over halvdelen af bruskmassen af protein. Der er helt overvejende tale om ét bestemt protein, nemlig kollagen.

Et led, der indeholder ledbrusk og ledvæske, kaldes også for et ægte led. De fleste af kroppens led er ægte led. Hofteled, knæled, ankel- og fodled, tåled, skulderled, albueled, håndled, fingerled, kæbeled, ribbensled, kravebenets led og rygsøjlens bueled er alle eksempler på ægte led.

Et uægte led består af fibrøs brusk indskudt mellem to knogler. Rygsøjlens bruskskiver er et eksempel på et uægte led. Bevægeligheden af et uægte led er ikke lige så stor som af et ægte led. Til gengæld er et uægte led mere stabilt.

Et led indeholder ledvæske. Ledvæsken består overvejende af vand. I ledvæsken findes desuden sukkermolekylet hyaluronan, som også findes i ledbrusk. Der er normalt kun få celler til stede i ledvæsken, som sammen med ledbrusken er med til at fordele belastningen over ledfladerne. Ledvæsken er samtidig et enestående smøringsmiddel i leddet.

I visse af kroppens led findes ud over ledbrusk desuden en pude eller menisk af fibrøs brusk. I knæleddet findes således to halvmåneformede menisker. Nogle af rygsøjlens bueled og kæbeleddet har også menisker. Fibrøs brusk adskiller sig fra ledbrusk ved at indeholde en anden type af kollagen. Eftersom det kollagene netværk får en anden struktur, bliver funktionen også lidt anderledes.

Fibrøs brusk er generelt ikke så slidstærkt som ledbrusk, men det er et godt materiale til sikring af, at leddet belastes på en fordelagtig måde. Man kan sige, at den fibrøse brusk dels virker som en støddæmper og dels er med til at guide et leds bevægelse, således at den underliggende ledbrusk belastes hensigtsmæssigt.

Det er kun en del af den fibrøse ledbrusk, derforsynes med blod og nerver. Det drejer sig om den yderste del af brusken. De centrale og dybe dele af den fibrøse brusk er ligesom ledbrusk afhængig af, at næringsstoffer og affaldsstoffer presses ind og ud af brusken.