Skagen 2002

[Op]

1.a og 2/3 af lærerteamet (Maj Britt & Kenn) tabte lodtrækningen og blev sendt til Skagen på introtur d. 9-11/9.  Billeder fra turen. Indtryk fra turen.

Billeder fra turen.

Indtryk fra tur:

Når man skal møde 7.35 på Buddinge Station, kan man blive helt DSBrat, når man så også ved, at man skal køre i bumletog i 10 (skriver ti) timer, HJÆÆÆÆLP. Det gjorde det så heller ikke bedre, at vi på hovedbanegården blev stuvet sammen med 1000 millioner folkeskoleelever i to kupeer. Og de skulle alle til Brønderslev.  HJÆÆÆÆLP.

Så var det da heldigt at der ikke var nogen der kedede sig, eller hvad. Nogen snakkede kærestesorger, nogen hørte walkman, nogen sov og nogle inkarnerede Casinofolk spillede hardcore poker med deres Chef. Først lod han dem vinde et par omgange, og så klædte han dem af til skindet. Tak for drinksene, drenge. Det må vi gøre igen en anden gang.

Med korte stop i samtlige østjydske stationsbyer nåede vi hen på eftermiddagen til Frederikshavn, hvor vi skulle skifte til Skagensbanen. Mon ikke de skulle skifte den ud. Den kan jo dårligt hænge sammen. Specielt Standser-skiltet hænger meget løst.

Ved Højen Trinbrædt blev vores bagage hentet af LejrChef H.C., men vi måtte selv gå til Gl.Skagen Vandrehjem. Men hvad, vi kunne jo ligeså godt vænne os til det.

Så blev vi af H.C. læst og påskrevet om stedets regler og mangel på samme, men alle drømte om pasta, kødsovs og parmesanost, så ingen (måske 2) kunne ikke huske at HC, sagde noget om "ingen alkohol på stuerne".

Efter aftensmaden blev der taget truckerbad, spartlet ud og smugdrukket inden gåturen gik til Skagen. 5 kilometer. Damn, man når jo at blive ædru igen. Chefen understregede at popsmarte københavnerbemærkninger meget nemt kunne udløse et par løstsiddende flade fra hofte. Men hvem fik selv en på hatten af en stor betonfisker med vodtrækkerarme. Nordens største trawler, Ocean Tiger var i havn, og man skal ikke genere en mand der ikke har haft noget på krogen i 3 måneder. Så selv om Kenn havde et lille blink i øjet, da han ville tage en tår af Mariannes drink, blev han strakt til jorden af en næve på størrelse med stinkklappen på en Scania Vabis. Net op. Ingen popsmarte ting. Husk det.

Tirsdag lejede vi cykler hos Skagen Cykeludlejning. Nogle tog damecykler, nogle tog en tandem og en enkelt tog en rigtig herrecykel. Ham vi lejede cyklerne af var kæderyger og han hed sikkert P E Dal, men han satte hele forretningen over styr og lod os slippe med den simple sum af 75,- per person.

Så gik det sydover. Nogle var meget kåde og cyklede for langt, og måtte kaldes til samling foran den tilsandede kirke. Tænk sig at bruge tid på noget man ikke kan se, men sådan var det jo også ved næste stop. Råbjerg Mile. En kæmpestor sandkasse, som klart kaldte det juvenile frem i de unge mennesker. Det var et smuk og underholdende stop, men alle havde sand alle mulige og umulige steder så vi forlængede lige cykelruten med 1 kilometer og kørte til Kandestederne. Her blev de kåde meget hurtig våde og det var heldigt at chefen havde en volleyball med så vi kunne spille vandvolley i Nordsøen. Det blev dog på et tidspunkt for koldt, så legepladsen blev henlagt til den flere hundrede meter brede sandstrand. GVIs dreamteam + en gammel eks-GVIer tævede de andre i fussball, mens andre førnøjede sig med hyggesnak på de medbragte håndklæder.

Turen hjem var hård og lang for nogle, andre brugte det bare som opvarmning til aftenens strabadser.

Chefen havde skaffet et værtshus, som ville lægge lokaler og musik til, hvis vi medbragte stemning og højt humør. ViseVærts Huset på hovedgaden, blev base for en hyggelig afslutningsaften på vores introtur.