Skelettet

Et voksent menneske indeholder omkring 206 knogler, der er organiseret i et internt netværk, som kaldes skelettet.

Knoglernes navne	Skelettets funktion	Klassifikation af knoglerne	Knoglevæv
Benhinden - periosten	Knoglemarv og blodforsyning

Navnene på de største knogler:

1: Pandelappen

2:Zygomaticus

3:Maxillen

4:Mandiblen

5:Syvende halshvirvel

6:Første brysthvirvel

7:Første ribben

8:Clavicula

9:Scapula

10:Sternum

11:Syvende ribbensbrusk

12: Syvende ribben

13: Humerus

14: Radius

15: Ulna

16: Håndrodsknoglerne (carpalia)

17: Mellemhåndsknoglerne (metacarpalia)

18: Fingerknoglerne (phalanges)

19: 12. brysthvirvel

20: 12. ribben

21: Femte lændehvirvel

22: Sacrum

23: Coccyx

24: Hoftebenet

25: Femur

26: Patella

27: Tibia

28: Fibula

29: Fodrodsknoglerne

30: Mellemfodsknoglerne

31: Tæerne

32: Parietal knoglen

33: Occipital knoglen

34: Temporal knoglen

Skelettets funktion:

Knoglerne i skelettet tjener 4 vigtige funktioner:

A. Danner et netværk, der støtter kroppen: musklerne der er fasthæftet til knoglerne bevæger skelettet.

B. Beskytter nogle af de indre organer mod mekaniske skader: f.eks. beskytter ribbenene hjertet og lungerne, og hjerneskallen beskytter hjernen.

C. Indeholder og beskytter den røde knoglemarv, Hæmatopoietisk (Blod-dannende) væv (Røde blodlegemer/Erythrocyter). Nogle hvide blodlegemer (Leukocyter) produceres også i knoglemarven.

D. Danner et lager uorganiske salte, som f.eks. CALCIUM. Calcium kan hentes fra knoglerne for at opretholde en normal koncentration af calcium i blodet, som er nødvendig for at blodet kan størkne og for normal funktion af muskler og nerver.

Klassifikation af knoglerne:

Knoglerne kan klassificeres i typer efter deres form:

1. Lange knogler - knoglerne i armene, benene, hænder og fødder, men ikke håndled og ankler. Skaftet af de lange knogler kaldes DIAFYSEN, og enderne kaldes EPIFYSER. Diafysen består af kompakt benvæv og er hul, og danner derfor en kanal inde i et skaft. Marven indeholder den gule benmarv, som hovedsagelig er fedtvæv. Epifysen består af svampet benvæv dækket af et tyndt lag kompakt benvæv.

2. Korte knogler - knoglerne i håndled og ankler.

3. Flade knogler - ribbenene, skulderbladene, hoftebenene og kraniets knogler.

4. irregulære knogler - hvirvlerne og ansigtets knogler.

Korte, flade og irregulære knogler består alle af svampet benvæv dækket af et tyndt lag kompakt benvæv. Den røde benmarv findes i dette svampevæv.

Knoglevæv

Knoglevæv findes, beskrevet efter deres struktur, i en kompakt og en svampet type. Forskellige typer celler i knoglerne nedbryder og genopbygger konstant knoglen (remodellering), således at skelettet i løbet af cirka syv år er fuldstændigt udskiftet. Knoglevæv er således et levende væv som hele tiden ændres og tilpasses ligesom kroppens øvrige væv.

Knoglevævet er organiseret i en fast del (som består af udfældede kalksalte) og en elastisk del (som består af bindevæv). Kalksaltene giver knoglen dens styrke og stivhed, mens bindevævsdelen forhindrer mikrobrud i at brede sig.

Kompakt knoglevæv (substantia compacta) findes i overfladen af alle knogler og danner blandt andet rørknoglernes skaft. Svampet knoglevæv (substantia spongiosa) består af et netværk på ½ op til 2 mm tykke bjælker (trabekler). Netværket findes især i knoglernes ender, hvor det er arrangeret således, at høj styrke og lavest mulig vægt opnås.

Den konstante remodellering af knoglevævet sker i små enheder, osteoner, som er cirka ½ mm i diameter og 15-20 mm lange. Knoglevævet er arrangeret i 6-8 lag (lameller) rundt om en central kanal (Haversian kanal) med blodkar og en nerve. Lamellerne er skiftevis højre- og venstresnoede, og mellem disse findes knoglecellerne: Knoglenedbrydende celler (osteclaster) og knogledannende celler (osteblaster). Osteoners levetid er 2-3 år, herefter nedbrydes de og udskiftes. Overfladen af knoglerne dannes af nogle få grundlameller, som strækker sig over et større områder, i stedet for at være organiseret som osteoner.

Benhinden - periosten

Benhinden (periost) er en gråhvid hinde, som dækker hele knoglen bortset fra ledenderne. Benhinden er fast bundet til knoglen og har en rig blod- og nerveforsyning, som også forsyner de yderste lag af knoglen. Benhinden indeholder mange smertefølsomme nerver, i modsætning til selve knoglen, og smerter fra et benbrud stammer især fra benhinden og kun i mindre grad fra selve knoglen.

I de inderste lag (ind mod knoglen) findes knogledannende celler, som dels deltager i den almindelige vækst af knoglen, dels bliver aktiveret ved brud, hvor de medvirker til helingen. På indersiden af knoglen, ind mod marvhulen, findes en tilsvarende hinde (som her kaldes endost).

Knoglemarv og blodforsyning

Alle hulheder i knoglens indre er fyldt med knoglemarv. Hos en voksen person findes der cirka 2 kg knoglemarv, hvoraf halvdelen består af bloddannende celler (rød knoglemarv), mens resten er en inaktiv form som hovedsagligt består af fedtvæv (gul knoglemarv). Hos en nyfødt er der rød knoglemarv i alle knogler, men under opvæksten ændres sammensætningen, så der hos voksne kun findes rød knoglemarv i de store rørknogler i overarme og lår, samt i hovedets og kroppens knogler.

Knoglerne har en rig blodforsyning, som er nødvendig for at sikre tilstrækkelig tilførsel af ilt og næringsstoffer til brug for knoglecellernes konstante remodellering af knoglevævet. Dannelsen af blodceller foregår i knoglemarven. Processen kræver megen ilt og energi, hvorfor der er en rig blodgennemstrømning af knoglemarven.