Spejdertur 2003
|
Spejdertur 2003 |
|
|
Søndag d. 27. juni tog 4 minispejdere og en senior-spejder atter en gang til Söderåsen i Sverige. Billeder fra turen. Små historier fra turen.
Hvornår er vi der? Min kniv er mest skarp. Kennnn, hvornår skal vi fiske?. Min sovepose er meget lang. Hvornår er vi der? Det var godt der ikke var 300 km derop, så det første vi gjorde da vi ankom til vores bestemmelsessted var at begive os ud på en "jungletur", hvor der skulle kravles, klatres, krybes, forceres og trøstes. Vi fulgte en sti, som kun indianerne kunne se og vi brugte naturen som vejviser, da vi havde glemt vores kompas. Solen og lavbeklædte træer viste os vejen. Så efter 2 timers strabadser i ufremkommelig tæt træbevoksning var drengene modne til at fiske. Men hvor er sådan en tynd fiskesnøre dog irriterende og for ikke at tale om krogen. Den er livlig og vil bare ikke derhen hvor den skal. Og den fanger alt andet end det den skal. Så skulle minispejderne i gang med med at bygge gibuak, gabujak, baguvak. Nej drenge for 10. gang, det hedder en bivuak. Men bygge den det kunne de. I skumringen forsøgte vi at fiske igen, og vi havde fundet et godt sted, men så blev vi angrebet af en million milliard tordenflue og måtte i hast pakke vores fiskegrej og søge et andet sted hen. Her fangede vi hurtigt en skalle og det var en sand fornøjelse at se drengene forsøge at få den af krogen, for den er jo, med Sebastians ord, dødlevende. Da det blev mørkt skulle vi fange krebs. Drengene lyste ned i vandet og chefen lagde hænder til. Ofte blev vi afbrudt af flagermus der fløj lavt og meget tæt, og det var jo mere spændende end at se chefen blive bidt i fingrene af store krebsekløer. Da det var mest mørkt hørte vi larm i det fjerne (drenge på motocrosscykler) og frygten væltede ind over nogle af minispejderne. Kennn, kommer de elge her over. Kennnn, spiser elge mennesker? Så skulle vi tilberede og fortære aftenens fangst, og det var jo meget synd for de små krebs, så dem ville de ikke spise, men de store smagte godt. Over midnat væltede trætheden ind over drengene og vi kravlede op til vores gibuak, og efter en del parlementeren om hvem der skulle sove i midten, blev vi enige om at Peter og Kenn skulle sove yderst, da de jo var stærkest. Sæt der kom elge om natten. Næste morgen pakkede vi sammen og begav os til et andet område på åsen, hvor der var nogle gode stejle klippevægge vi kunne klatre på, så efter et kort kursus i hvordan man klatrer og rappeller, forcerede drengene, i følge dem selv, det højeste bjerg i hele Sverige. Tak for en hyggelig og underholdende tur drenge. Jeres SpejderChef, Kenn |
